Ayurveda og årstiderne

Vi er en del af naturen - også når vi glemmer det

Vi lever i en tid, hvor vi på mange måder kan leve, som om årstiderne ikke eksisterer.
 

Vi kan spise jordbær om vinteren, arbejde til sent om aftenen, sove med lys omkring os og holde den samme temperatur indenfor året rundt.
 

Men selvom vi har skabt et liv, hvor vi kan skærme os fra mange af naturens skift, er kroppen stadig en del af den.
 

I Ayurveda ser man derfor årstidernes skiften som noget, der påvirker både krop, sind og energi.
 

Når naturen forandrer sig, forandrer kvaliteterne omkring os sig også. Og når vi forstår de kvaliteter, kan vi begynde at tilpasse vores liv lidt mere efter dem. Ikke som endnu et sæt regler. Men som en invitation til at leve lidt mere i takt med naturen.

 

Naturens kvaliteter

I Ayurveda arbejder man blandt andet med forskellige kvaliteter - eller gunas.
 

For eksempel:

• varmt eller koldt

• tørt eller fugtigt

• let eller tungt

• bevægeligt eller stabilt

• skarpt eller blødt
   

De kvaliteter findes overalt omkring os, og de skifter med årstiderne.
 

En varm sommerdag har andre kvaliteter end en kold vintermorgen. Et blæsende efterår har andre kvaliteter end en stille forårsdag. Og fordi vi er en del af naturen, kan de samme kvaliteter også påvirke os.
 

Et vigtigt princip i Ayurveda er derfor, at lige kvaliteter har tendens til at øge hinanden, mens modsatte kvaliteter kan være med til at skabe balance.
 

Hvis omgivelserne bliver meget varme, kan vi have glæde af mere kølighed. Hvis efteråret bliver tørt, blæsende og omskifteligt, kan vi søge mere varme, ro og stabilitet. Det er egentlig en meget enkel måde at tænke på:
 

Se på, hvad der er omkring dig - og spørg, hvad du har brug for mere af eller mindre af.

 

Foråret – fra tunghed til bevægelse

Foråret er overgangen fra vinterens ro til mere lys, varme og bevægelse. Naturen begynder at vågne. Det, der har ligget stille, begynder at spire.
 

I Ayurveda forbindes foråret ofte med Kapha-kvaliteter - blandt andet tyngde, fugt, stabilitet og langsomhed.
 

Det kan være en tid, hvor vi selv kan opleve mere tunghed eller træghed. Foråret inviterer derfor til at skabe lidt mere lethed og bevægelse.

Det kan være gennem motion, frisk luft, mere dagslys og en hverdag med lidt mere aktivitet. Også kosten kan blive lettere.

Grønne grøntsager, bitre smage, friske urter og lettere måltider kan passe godt til forårets kvaliteter.
 

Men det handler ikke om at gå fra vinter til “forårskur” fra den ene dag til den anden. Det handler om langsomt at følge naturens bevægelse.
 

Når naturen vågner, kan vi også begynde at vågne lidt mere.

 

Sommeren – varme, intensitet og kølighed

Sommeren bringer mere varme, lys og intensitet.

Vi er ofte mere aktive, opholder os mere udendørs og har måske mere lyst til at være sammen med andre.
 

I Ayurveda forbindes sommeren især med Pitta-kvaliteter - varme, skarphed og intensitet.
 

Det kan være en fantastisk tid på året, men for meget varme og aktivitet kan også blive for meget. Sommeren inviterer derfor ikke kun til mere aktivitet. Den inviterer også til pauser, kølighed og nydelse.
 

Det kan være at søge skygge midt på dagen, tage en rolig stund, prioritere søvn og give sig selv tid til bare at være.
 

I kosten kan vi støtte sommerens varme med mere saftige og kølende fødevarer som agurk, squash, friske krydderurter, bær og andre sæsonens frugter og grøntsager.
 

Men igen handler det ikke om regler.

Det handler om at mærke efter:
 

Har jeg brug for mere kølighed og ro lige nu?

 

Efteråret – varme, ro og grounding

Efteråret er måske den årstid, hvor forandringen føles tydeligst.

Vinden tager til. Luften bliver køligere og mere tør. Bladene bevæger sig i vinden, og naturen begynder at give slip.
 

I Ayurveda forbindes efteråret med Vata-kvaliteter - bevægelse, lethed, kulde og tørhed.
 

Og når der er meget bevægelse omkring os, kan vi have glæde af at skabe mere stabilitet i vores eget liv. Efteråret inviterer derfor til grounding. Mere regelmæssighed. Mere varme. Mere ro.
 

Det kan være en god tid til at skabe faste rytmer omkring søvn og måltider, skrue lidt ned for et meget hektisk program og søge indendørs, når naturen selv begynder at trække sig tilbage.
 

Også maden kan følge med.

Varme supper, gryderetter, bagte grøntsager, grød og nærende måltider kan være med til at skabe en følelse af varme og stabilitet.

Når naturen bliver mere urolig, kan vi have brug for at skabe mere ro omkring os selv.
 

​

Vinteren – hvile, næring og langsomhed

Om vinteren bliver dagene korte, temperaturen falder, og naturen går ind i en periode med mere hvile.
 

I Ayurveda forbindes vinteren blandt andet med kulde, stabilitet og tyngde.
 

Det kan være en invitation til ikke hele tiden at forsøge at holde det samme tempo som om sommeren. Måske må vi godt sænke farten lidt. Sove lidt mere. Være mere hjemme. Spise varm og nærende mad. Tænde stearinlys. Læse en bog. Være sammen med de mennesker, der giver os ro.
 

Vinteren behøver ikke være en periode, vi bare skal “komme igennem”, indtil foråret kommer. Den kan også være en tid til fordybelse, hvile og genopladning.

 

Spis efter årstiden

Mad er selvfølgelig også en del af det at følge årstiderne.
 

I Ayurveda ser man på de råvarer, som naturen giver os, og på hvordan deres kvaliteter kan støtte os gennem året.
 

Om sommeren kan vi naturligt spise mere af de saftige og friske råvarer, der vokser omkring os.
 

Om efteråret kommer rodfrugter, græskar, æbler og andre mere nærende råvarer.
 

Om vinteren kan vi søge mere varme og næring gennem supper, gryderetter, grød og varm mad.
 

Og om foråret kan vi igen begynde at bevæge os mod lettere måltider og flere friske, grønne og bitre smage.
 

Det er en af de ting, jeg virkelig godt kan lide ved at spise efter årstiden:
 

Naturen giver os faktisk ofte noget af det, vi har brug for.

Vi behøver bare at lægge mærke til det.

 

At leve med årstiden – ikke imod den

For mig er det ikke meningen, at Ayurveda skal give os endnu flere ting, vi skal gøre rigtigt.
 

Tværtimod.
 

Jeg synes, Ayurveda kan være en invitation til at gøre lidt mindre og mærke lidt mere.
 

At stoppe op og lægge mærke til:

Hvordan er vejret?

Hvordan føles kroppen?

Har jeg brug for mere aktivitet eller mere hvile?

Har jeg brug for lethed eller næring?

Har jeg brug for at være sammen med andre – eller har jeg brug for at trække mig lidt tilbage?
 

Det er måske noget af det fineste ved at følge årstiderne.

Vi behøver ikke være de samme hele året.
 

Vi må gerne forandre os sammen med naturen.